Tag lederskab for dit liv, dit formål, din energi og bevidsthed
Ledersparring er for dig, der er ambitiøs med dig selv og din lederrolle. Du ønsker at stå stærkere, mere autentisk, mere agilt og med høj integritet i en hverdag, der er konstant foranderlig og med høj grad af kompleksitet.
Det handler om din indre bæredygtighed. Og jo bedre vi er til at håndtere vores indre ressourcer, jo bedre er vi til at håndtere vores organisatoriske ressourcer på en sund, bæredygtig måde. Du er tydelig og klar, træffer kloge beslutninger og skaber naturligt følgeskab.
Sådan foregår det
Du ved at udvikling sker i en proces over tid. Der findes ikke noget quick fix på at styrke dit lederskab. Vi arbejder med det, der skal til, for at du oplever en varig ændring i dit mind set og i din adfærd. Et typisk forløb består af 5 sparringer. Det vigtigste er at du VIL det.
Resultater gennem formål og forankring
Vi fastsætter dit personlige udviklingsmål, afklarer dine værdier og skaber dit formål, som menneske og som leder. Og hvordan du skaber resultater, når du udlever det.
Til gavn for dig selv, for virksomheden og for verden!
Din bevidsthed
Vi arbejder ud fra forskellige metoder og modeller, men altid med dit formål som udgangspunkt.
F.eks. arbejder vi ofte ud fra Kegan & Laheys model omkring bevidsthed, og om hvordan vi ved bevidst at arbejde med os selv kan skabe varige forandringer.